fodbold højdepunkter
I 1977 spillede 1. holdet i serie 4. JBU's pokalturnering blev et højdepunkt, og det sluttede med en oprykning til serie 3. Efter et par indledende kampe hed modstanderen Gråsten, som spillede i serie 1. Her vandt Løjt IF. Derefter kom Haderslev FK, der også dengang var et serie 1 hold. De blev også slået. Derefter kom danmarksserieholdet fra Tønder. Og de vandt desværre 2 - 0 over Løjt. Eventyret var slut. Træner for holdet var Ejnar Schmidt, som spillede mange kampe for Aabk's succeshold, der havde et par år i 2. division. En af profilerne var Peter Kristensen, som senere blev divisionsspiller i Nørresundby.
DGI- pokalsucces
I 1981 vandt Løft IF SI´s pokalturnering. Det gav adgang til landsmesterskaberne i Tønder, hvor den indledende pulje blev vundet uden pointtab. I slutspillet blev Aunings serie 2 slået 4 - 1. Efter 20 min. pause tabte man til et posthold fra København 6 - 0. Postholdet tabte senere til Auning med 6 - 0, så Løjt måtte nøjes med en bronzemedalje. Året sluttede i øvrigt med oprykning til serie 4.
Ungdomssucces
I 1986 deltog Løjt i lilleputmesterrækken og året efter med hold både i lilleputmesterrække og i juniormesterrække. Dette gav en tur til København for to ledere, der modtog 5.082 kr. fra Gunnar Nu Fonden hos "Se og Hør". I 1989 sluttede det med et drengemesterrækkehold. Holdet blev igen nr. 7, og René Schmidt lavede 43 ud af holdets 60 mål
Turneringssucces
1992 rykkede førsteholdet op i serie 2. Træner var Mogens Petersen, tidligere målmand i Aabk. Opholdet i serie 2 varede desværre kun et år.
Superveteransucces
3 år i træk (1998 - 2000) blev holdet mester i region 4. Da der ikke var andre rækker i Jylland kalder holdet sig også jyske mestre.
I 1988 toppede medlemstallet i seniorafdelingen.
I 2003 er der kun et seniorhold.
2004 er pige/dameafdelingen vokset til omkring 60 medlemmer.