Sportsprofiler




Sports profiler

Peter Kristensen, f. 1958, var med til oprykningen til serie 3 i 1977, hvor det også blev til pokaltriumf. Senere havde Peter en kort karriere som 2. divisionsspiller i Nørresundby, men studierne gjorde, at det ikke rigtigt blev til noget.

Tove Larsen, f. 1960, startede med drengefodbold i Løjt, og spillede senere junior damer og senior damer. Kom i 1976 på JBU unionshold. Spillede i Kolding B i 1977-78 og 1979-81 i B1909 i damedivision. Debuterede på damelandsholdet mod England ved EM i Norge i 1979. Tove opnåede i alt 6 landskampe, inden karrieren blev stoppet af en knæskade.

Morten Bruun, f. 1965, kom til Løjt i 9. klasse i 1981, men valgte forståeligt nok at spille i Aabk. Efter Aabk var han i Kolding IF, hvorefter han skiftede til Silkeborg IF. Morten opnåede 11 A-landskampe. Morten trænede sammen med Erling Mathiesen et lilleputhold i Løjt. Han trænede senere Silkeborgs superligahold i et år.

Rene Schmidt, f. 1975. Ungdomsspiller af stor format i Løjt IF. Spillede på klubbens mesterrækkehold og blev det sidste år i Løjt topscorer med 43 ud af 60 mål. Spillede også på HFK´s mesterrækkehold og Vejles DM-hold. Spillede 28 landskampe på henholdsvis U15, U16 og U18. Skrev kontrakt med Vejle B, hvorfra Løjt IF modtag 5.000 kr. efter gældende regler. Spillede så for Vejle B 2 år i landets bedste række og derefter 2 år i Fredericia på deres 1. divisionshold. Grundet mange skader måtte Rene desværre stoppe karrieren alt for tidligt.

Klaus Lildholdt, f.1976. Drengemesterrækkespiller i Løjt. JDM i Kolding B. Serie 2 spiller i Løjt som 1. års yngling. Seniorstart 1½ år i HFK, først 2. division, senere 1. division. Et år i TSV Nord Harritzle. Afsluttede med 30 - 35 kampe i 2½ år i Aarhus Fremad (FC Aarhus) i 1. division. Opnåede superligadebut mod Vejle B.


 

Banner